|
|
|
Micro Matic taler samme sprog i øst og vest
 |
Når danske virksomheder udliciterer produktionen til billigere produktionslande i Østeuropa, er det ofte med store udfordringer foran sig. Kulturelle og sproglige forskelle er markante, hvilket også giver udslag, når IT-systemerne skal tale sammen.
Dét kender fynske Micro Matic alt til. Virksomheden stod i 2006 over for organisatoriske ændringer, som foranledigede et behov for en revurdering af deres hidtidige IT-platform.
|
Micro Matic er vant til at agere på et internationalt marked, og blandt en lang række af udenlandske selskaber har Micro Matic et salgsselskab, der er registreret i Tyskland og et produktionsselskab i Litauen.
For at lette den interne kommunikation i virksomheden, og dermed opnå store besparelser, ønskede Micro Matic, at begge selskabers IT-systemer skulle opgraderes til den nyeste version fra Microsoft - Dynamics AX 4.0. Det er imidlertid ikke noget, man ”bare” gør.
Alt er på plads inden opstarten
- Det er ikke sådan lige til at få et østeuropæisk og et vesteuropæisk IT-system til internt at afregne og handle sammen – at ”tale” sammen – selvom det som basis er samme system. Som standard er Dynamics AX 4.0 nemlig bygget op i henholdsvis en østeuropæisk og en vesteuropæisk sprogklynge. Derfor har vi, samtidig med opgraderingen, fået installeret en Inter-Company-løsning, som sørger for, at handelen mellem Litauen og Tyskland foregår helt automatisk og gnidningsfrit, fortæller Michael Bo Andersen, IT-ansvarlig, Micro Matic A/S.
Når virksomheder vælger at lægge produktionen andre steder, end dér, hvor salgskanalen er placeret, kræver det grundig planlægning, hvis ikke man vil risikere, at det koster for meget på bundlinien.
- Micro Matic er meget visionær i deres måde at tænke forretning og IT sammen, hvilket eliminerer mange af de udfordringer, der ellers er ved at være en global virksomhed. Blandt andet derfor har det været meget spændende at være med i denne proces, siger Søren Skovbølling, som er administrerende direktør for NeoProcess a/s, der har stået for implementeringen af løsningen.
- Den produktion, der foregår i Litauen, bliver nu automatiseret sammen med det nye produktionsapparat, der er på trapperne i forhold til samhandelen med det tyske salgsselskab. Vores hensigt var at optimere arbejdsgangene og forretningsprocesserne, og med den nye løsning bliver mange processer automatiseret. Det kommer til at gøre mange ting meget nemmere. Sammenkædningen af de to selskaber skal ses som en opstart for en sammenkædning af væsentligt flere af koncernens selskaber. Dette betyder, at der er store besparelser i udsigt, afslutter Michael Bo Andersen.
Micro Matic Group A/S
Micro Matic producerer og sælger professionelt udstyr til udskænkning af fadøl og er repræsenteret i stort set hele verden. Virksomheden blev etableret i 1953 og beskæftiger i dag mere end 1.000 ansatte.

|