Om NeoProcess
Kompetencer
Brancher
Referencer
Human Resources
 » Micro Matic procesoptimering med Dynamics AX
Kontakt

Kia Bendsen
Marketingchef

kia.bendsen@eg.dk 

Procesoptimering bag skærpet fokus hos Micro Matic

 

En hel arbejdskultur skulle forandres, da Micro Matic optimerede arbejdsprocesserne i forbindelse med implementering af nyt IT-system. Målet var at forøge produktiviteten og overblikket med synlige data fra alle dele af virksomheden.

 

 

Med mere end 50 års produktion på bagen er Micro Matic en traditionsrig produktionsvirksomhed, men virksomheden hviler ikke på laurbærrene og fremsynethed gennemsyrer hele forretningen. Det er især kommet til udtryk i løbet af det seneste år, hvor en total gennemgang af arbejdsprocesser og en fornyelse af dem har været gennemført.

 

Det hele begyndte med en simpel opgradering af IT-systemet.
- I vores vision står der, at Micro Matic skal skærpe sin konkurrenceevne ved at sørge for, at IT er en integreret og vigtig del af forretningen, der ikke kun underbygger, men medvirker til udvikling.

 

- Så da vi i 2007 begyndte at se på en opgradering af det hidtidige IT-system fra Microsoft Dynamics AX 3.0 til Dynamics AX 4.0, besluttede vi os for at gennemtænke vores arbejdsprocesser, reetablere systemet og starte forfra frem for at lade dårligdomme og forkerte stamdata følge med over i det nye, fortæller IT-manager Michael Bo Andersen.

 

Virkeligheden blev bragt ind i IT-systemet

- Målet med at reetablere IT-systemet var at bringe virkeligheden ind i Dynamics AX, så overblikket over forretningen kunne skabes. Før foregik rigtig mange ting uden om systemet i bl.a. Excel-ark. Det betød, at vi ikke havde troværdige data liggende, og at systemet slet ikke blev udnyttet som den ”motor”, det kan og bør være, fortæller Michael Bo Andersen. 

 

Micro Matic var af samme årsag på udkig efter en IT-leverandør, der både kunne håndtere at forandre arbejdsgangene og kulturen i brug af IT-systemer og samtidig var dygtige til det IT-mæssige håndværk.
 

Valget faldt på NeoProcess, der er specialiseret i at optimere forretningsprocesser og underbygge dem med Dynamics AX og andre tillægsløsninger.

 

- Jeg må indrømme, at jeg så det som en meget stor mundfuld, da det efter vores indledende møde med NeoProcess stod klart for mig, at vi først skulle i gang med at forandre hele virksomhedens arbejdsprocesser, dvs. en hel kultur, og samtidig løfte IT-platformen. Men set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi har fået klart den bedste løsning ved at gøre det på den måde. Vi har fået tunet hele virksomheden nu, og alt fra indkøb over produktion til lager er blevet gennemgået og effektiviseret. 

 

Én leverandør til det hele

Micro Matics IT-projekt indeholdt flere elementer. Udover det nye ERP-system i form af Dynamics AX var der også behov for en stregkode-scannerløsning til lageret, samt en portalløsning til onlineproduktion.

- Vi ønskede at benytte den samme leverandør til hele IT-løsningen, så det hele kunne glide nemmere, og da NeoProcess kunne levere de tre produkter, vi havde behov for, samtidig med at de kunne give os professionel sparring på vores processer, lå valget af leverandør lige for, siger Michael Bo Andersen.

 

Lettere end forventet

Den største opgave i Micro Matics IT-projekt har været at få organisationen til at forandre sig og ændre arbejdsgange, men det er gået over al forventning. Eksempelvis har 240 operatører i fabrikken taget onlineproduktionen til sig med det samme på baggrund af kun 4 timers undervisning, og scannerløsningen til lageret lærte truckførerne at benytte på kun 1 time.

- Det har været en lang proces, som har kostet mange investeringer i både penge og tid fra alle i organisationen, men vi forventer allerede om ½-1 år at kunne se afkastet af de mere effektive arbejdsgange, afslutter Michael Bo Andersen.


 

Micro Matic Group A/S

Micro Matic producerer og sælger professionelt udstyr til udskænkning af fadøl og er repræsenteret i stort set hele verden. Virksomheden blev etableret i 1953 og beskæftiger i dag mere end 1.000 ansatte.
 

 

 
 

 

 

 

Navigation

Søgning Sitemap Share

Kontakt os Forsiden English

Nyt fra NeoProcess

Microsoft Partner Awards 2011, årets Microsoft Dynamics AX Partner er udnævnt
På Microsofts Partner Awards 2011 blev det thy:data, som i dag er en del af EG NeoProcess, der fik tildelt prisen som Årets Dynamics AX Partner 2011.
EG overtager aktierne i thy:data
thy:data integreres med EG NeoProcess, som dermed bliver et af de førende Dynamics AX huse i verden.
EG NeoProcess modtager to anerkendelser fra Microsoft
EG NeoProcess har modtaget de to prestigefyldte priser: President's Club samt Inner Circle for Microsoft Dynamics på Microsofts Worldwide Partner Conference i Los Angeles i juli måned.

Nyhedsarkiv

Meninger og tips

Der er ingen nyheder i listen i øjeblikket

Arrangementer

Der er ingen kommende arrangementer for øjeblikket

Presseomtale

Fyens Stiftstidende: IT-firma stolt af overskud
NeoProcess vokser og tjener penge på trods af krise.