Om NeoProcess
Kompetencer
Brancher
Referencer
Human Resources
 » SBS Deutchland GmbH
Kontakt

Kia Bendsen
Marketingchef

kia.bendsen@eg.dk 

En hel koncern på Dynamics AX skaber synergi og overblik
 

Med fabrikker og distributionscentre fordelt over hele Europa har Scandinavian Brakes Systems A/S (SBS ), behov for en IT-løsning, der skaber overblik over alle enheder. Valget er faldet på Microsoft Dynamics AX som koncernløsning, og senest er virksomhedens tyske distributionscenter, SBS Deutchland GmbH, overgået fra Navision til Dynamics AX.
 

- SBS fusionerede med en anden handelsvirksomhed og i den forbindelse valgte man at implementere Dynamics AX i alle danske afdelinger af de fusionerede virksomheder. Det var kun det tyske datterselskab, der fortsatte på deres daværende system, Navision. Det var dog ikke holdbart i længden, fortæller Bent Pedersen, Dynamics AX-ansvarlig hos SBS.
 

Navision-løsningen blev i løbet af årene for lille og kunne ikke uden ekstra investeringer følge med SBS Deutchland GmbH’s ønske om vækst, så mulighederne i markedet blev undersøgt.
 

- Det stod klart for os, at vi enten skulle opgradere Navision-løsningen eller skifte til Dynamics AX, som resten af koncernen benyttede. Det afgørende element for valget af løsning var, at SBS Deutchland GmbH havde behov for et bedre lagerløsningssystem. Hidtil var alt på lageret foregået på papir, og med en opgradering af IT-systemet var det et krav, at lageret også blev optimeret. Vi havde allerede investeret i – og var glade for - NeoProcess’ trådløse lagerløsning StockAgent WWS til vores lager i Støvring, og den løsning kører udelukkende på Dynamics AX. Det gav et oplagt valg af løsning for SBS Deutchland GmbH, fortæller Bent Pedersen. 
 

- Samtidig ønskede vi selvfølgelig også et større overblik over hele koncernens data, og det er lettere, når vi kører på samme system, fortsætter han.
 

Hurtige gevinster ved fælles Dynamics AX-platform
Da implementeringen af Dynamics AX var fuldført høstede SBS hurtigt gevinster gennem den fælles IT-platform.
 

- Nu kan vi se regnskabstal på tværs af alle afdelinger, vi kan benytte intercompany modulet, vi kan udnytte synergien mellem priser og har dermed et komplet overblik over alle selskaber i koncernen, dag til dag. En yderligere gevinst, som vi allerede kendte til fra vores lager i Støvring, er, at vi har fået optimeret plukrutinerne på lageret med StockAgent WWS, da vi er kommet af med papirfølgesedler. Samtidig er vores sikkerhed for korrekt pluk forøget, fordi det hele foregår via stregkoder og scannere. Sidst men ikke mindst, er vi også mere klar til fremtidige effektiviseringer, fordi vi har en fælles platform, fortsætter han.
 

Begejstringen kom snigende – men den kom!
At implementere et nyt system kræver altid forandringsparathed fra virksomheden, og for SBS Deutchland GmbH var det en stor omstilling at skifte system.
 

- De første, der blev begejstrede for det nye system, var medarbejderne på lageret. Den trådløse lagerløsning optimerer plukrutiner og sparer medarbejderne for at løbe for langt efter varerne og lagermedarbejderne lærte hurtigt at scanne varerne ind. Tilfredsheden fra de andre brugere kom også, men først efterhånden som tilretningerne i systemet blev udført. I dag er der nok ganske få, der ønsker at komme tilbage til det gamle system, så vi har opnået meget med implementeringen, fortæller Bent Pedersen.
 

At løfte større opgaver med samme kapacitet
 - Et af vores mål var egentlig at blive færre medarbejdere til at udføre det samme. Vi har dog redefineret målet til at kunne løfte større opgaver med de samme mennesker, og her er vi rigtigt godt på vej, fortsætter han.
 

Hidtil har SBS været organiseret med op til flere forskellige handels- og produktionslagre, men i fremtiden ønsker koncernen at konsolidere dette.
 

- I dag køber og sælger hver enkelt afdeling i koncernen sine egne varer, og det skal fremover konsolideres. Med en konsolidering får vi netto et mindre lager, og alligevel vil vi have flere varer til rådighed, fortæller Bent Pedersen.
 

Udfordringer og tilfredshed
SBS har to Dynamics AX-medarbejdere ansat i hele organisationen, som tæller godt 600 medarbejdere, der er fordelt på produktionsvirksomheder og distributionscentre i Danmark, Tyskland, Frankrig og Rusland. Med kun to mand til at løfte opgaverne er al udvikling lagt over til deres eksterne partner, NeoProcess. Opgaven med at løfte SBS Deutchland GmbH til Dynamics AX blev også lagt hos NeoProcess.
 

- Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med NeoProcess. Selvfølgelig har der været udfordringer undervejs i implementeringen, som der altid er i IT-projekter, men projektet hos SBS Deutchland GmbH blev kørt godt og professionelt igennem, afslutter Bent Pedersen.


 

 
 
 

 

Navigation

Søgning Sitemap Share

Kontakt os Forsiden English

Nyt fra NeoProcess

Microsoft Partner Awards 2011, årets Microsoft Dynamics AX Partner er udnævnt
På Microsofts Partner Awards 2011 blev det thy:data, som i dag er en del af EG NeoProcess, der fik tildelt prisen som Årets Dynamics AX Partner 2011.
EG overtager aktierne i thy:data
thy:data integreres med EG NeoProcess, som dermed bliver et af de førende Dynamics AX huse i verden.
EG NeoProcess modtager to anerkendelser fra Microsoft
EG NeoProcess har modtaget de to prestigefyldte priser: President's Club samt Inner Circle for Microsoft Dynamics på Microsofts Worldwide Partner Conference i Los Angeles i juli måned.

Nyhedsarkiv

Meninger og tips

Der er ingen nyheder i listen i øjeblikket

Arrangementer

Der er ingen kommende arrangementer for øjeblikket

Presseomtale

Fyens Stiftstidende: IT-firma stolt af overskud
NeoProcess vokser og tjener penge på trods af krise.